Juridiske forhold
Vigtig info!
Al tekst, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Tax & Co, er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde anvendes uden tilladelse.
Vi påtager os ikke ansvar for, at oplysninger på denne hjemmeside er mangelfulde, hvis og såfremt ukorrekte oplysninger fører til økonomiske tab, eller på anden vis medfører skade på tredje part, kan der i den anledning ikke gøres nogen form for erstatningskrav eller rejses regres gældende overfor Tax & Co.
Generelt
Enhver opgave sker i henhold til nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem kunde og Tax & Co Montage.
Tilbud og indgåelse af ordre
Tilbudsgivning koster 500,00 kr. som returneres ved accept af tilbud.
Alle tilbud er gældende i 30 dage fra tilbuddets dato.
Alle tilbud og ordrebekræftelser er med forbehold af forcemajeure, herunder strejke og lock-out, og ethvert forhold der skyldes mangel på materialer.
Tax & Co Montage forbeholder sig ret til at regulere prisen, såfremt der under opgaver indtræffer uforudsete stigninger i valutakurser, afgifter til offentlige myndigheder eller andre forhold udenfor Tax & Co Montages kontrol.
Enhver ændring af ordrespecifikation skal ske skriftligt, annullering kan kun accepteres, hvis ordren ikke er startet i produktionen.
Priser
Alle priser er eksklusiv moms.
Betaling
Ved accept af tilbud betales 50% af tilbuddet aconto.
Betalingsbetingelser for rest beløb, efter endt levering er 8 dage netto.
Hvis ikke man ønsker at indbetale 50% aconto, skal der stilles en bankgaranti på det fulde beløb.
Ved overskridelse af betalingsfristen svarer kunden rente med 1,5 % pr. påbegyndt måned fra senest rettidige betalindsdato.
Såfremt kunden ikke overholder betalingsfristen, forbeholder Tax & Co Montage sig ret til at tilbageholde yderligere leverancer, indtil betaling har fundet sted. I sådanne tilfælde kan Tax & Co Montage ændre betalingsvilkår. Konstatering af mangler berettiger ikke kunden til at holde nogen del af betalingen tilbage.
Tilskrevne morarenter forfalder til betaling omgående og betales forud for anden gæld ved de løbende indbetalinger.
Tax & Co Montage er til enhver tid berettiget til at kræve særskilt sikkerhedsstillelse for betalinger vedrørende fremtidige opgaver.
Ved ikke rettidig betaling er Tax & Co Montage til enhver tid, og uden yderligere varsel, berettiget til at overgive sagen til advokatinkasso. Køber er pligtig at betale de af advokaten fastsatte inkassoomkostninger, som kan overstige de beløb, som fremgår af ”Bekendtgørelse om udenretlig inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling”.
Ejendomsforbehold
Tax & Co Montage forbeholder sig ejendomsretten til enhver leverance, indtil købesummen med tillæg af eventuelle renter er betalt.
Levering og eventuel forsinkelse
Den aftalte leveringstid er anført i ordrebekræftelsen. Leveringstidspunktet er, med mindre andet er aftalt, alene vejledende for Tax & Co Montage. Forsinkelsen giver ikke kunden ret til at tilbageholde betalingen, eller til erstatning i øvrigt. Måtte der således være aftalt fast leveringstidspunkt kan kunden dog ikke rejse krav overfor Tax & Co Montage som følge af fristforlængelser med følgende begrundelse; a) force majeure b) forsinkelse der skyldes Tax & Co Montages leverandør eller øvrige tredjemænd c) usædvanlig vejrlig d) arbejdskonflikter eller e) offentlige forbud eller påbud, som Tax & Co Montage ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.
Reklamationer og mangler
Kunden er forpligtet til, senest inden 5 dage fra levering, at foretage en evaluering af leverede.
Reklamationer over mangler, herunder mængdeafvigelser, der er eller burde have været konstateret ved en sådan kontrol, må fremsættes skriftlig, straks og absolut senest 5 arbejdsdage efter levering på det aftalte leveringssted for at kunne tages til følge.
Ved eventuelle reklamation/mangler skal Tax & Co Montage kontaktes straks efter konstatering og produktet må ej anvendes før Tax & Co Montage har tilset problemet. Kunden skal skriftligt reklamere til Tax & Co Montage, idet reklamationen skal indeholde en specifikation af manglen.
Tax & Co Montage ansvar for mangler kan være begrænset til omlevering eller afhjælpning indenfor 20 dage.
Kunden kan ikke kræve erstatning for sit indirekte tab som driftstab eller manglende avance som følge af mangler.
Produktansvar
Tax & Co Montage er ikke ansvarlig for skade på løsøre, som indtræder medens produktet er i kundens besiddelse. I øvrigt er Tax & Co Montage kun ansvarlig for skade på løsøret, såfremt det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Tax & Co Montage eller andre, som denne har ansvaret for.
Tax & Co Montage er ikke ansvarlig for driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab.
I den udstrækning Tax & Co Montage måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er kunden forpligtet til at holde Tax & Co Montage skadesløs i samme omfang, som Tax & Co Montage ansvar er begrænset i henhold til ovenstående bestemmelser.
Kunden er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at underrette Tax & Co Montage, såfremt kunden bliver bekendt med skader i henhold til ovenstående bestemmelser.
Almindelige ansvarsbegrænsninger
Tax & Co Montage s ansvar kan ikke – uanset eventuel påvist uagtsomhed – omfatte dagbøder, drifttab, tidstab eller andet indirekte tab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsretlige regler.
Tvister, værneting og lovvalg
I enhver tvist med udgangspunkt i Tax & Co Montage og kundens kontrakt, hvor ovenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende, forpligter parterne sig til igennem forligsforhandlinger at løse sagen. Uløselige tvister vedrørende aftalen eller tvister som udspringer af aftalen afgøres af byretten i København efter Dansk Ret. I tilfælde af begæring om syn og skøn skal der udpeges en fagkyndig syns- og skønsmand af Retten i København.